Asian Star logo

Om thaimassage

Det siges at thaimassage blev grundlagt for ca. 2.500 år siden af Buddhas personlige læge, Shivago Komarpaj. Thaimassage er derfor kendt som นวดแผนโบราณ, hvilket udtales nuat phaen boran, som betyder klassisk massage.

Thaimassage deler traditioner med andre klassiske behandlingsformer fra Indien, Kina og sydøstasien, som alle er centreret omkring kroppens energi palang sak, eller chi i kinesisk medicin. Denne energi udbredes i kroppen via et utal af kanaler kaldet sen. Målet med udøvelsen af thaimassage er således at påvirke kroppens sen, således at energien kan flyde uhindret gennem kroppen.

Thaimassage er meget anderledes end den form for massage man kender fra vesten, hvor der oftest anvendes olie for at nedsætte friktionen mod huden, og undgå at "brænde huden", når massøren gnider kroppens muskler. Ved thaimassage anvender man således ikke olie fordi man anvender tryk, stræk og vridninger under massagen frem for at gnide mod huden.

I praksis ligger man således kun noget af tiden på maven eller ryggen, idet man under thaimassagen placeres i en række yoga-lignende stillinger, hvor kroppen trykkes, trækkes og vrides, således at man opnår en meget grundig behandling. Man behøver naturligvis ikke at have gået til yoga for at kunne få thaimassage, da massøsen hele tiden hjælper til.

Det er med thaimassage muligt at behandle en lang række lidelser, fx muskelinfiltrationer, migræne, musse-arm, inkontinens, impotens etc. fordi behandlingen kan tilrettelægges og tilpasses den enkelte.

I Thailand er thaimassage fuldt ud anerkendt som behandlingsform på linie med vestlig medicinsk behandling, og indgår i Thai Traditional Medicine (TTM), som reguleres af de thailandske myndigheder. Mange thailændere lærer sig thaimassage, og det er muligt at gå til eksamen og opnå certificering. En række thailandske templer, fx Wat Po som er et af de mest kendte, underviser i thaimassage, og fungerer på dette punkt som universiteter, hvor man sørger for at viderebringe historiske kundskaber til de nye generationer. Hos Asian Star vil du kun finde massøser der er uddannet på et sådan tempel, og har opnået certificering.

Der findes også en lang række private thaimassageskoler i Thailand, men disse koncentrerer sig oftest om wellness, og henvender sig til turister og thailændere der arbejder i turistindustrien, snarere end thaimassage som behandlingsform.

Alle kan modtage thaimassage, og opnå behandling, lindring og velvære. Der kræves ingen forudsætninger, men det er vigtigt at du fortæller os så præcist som muligt hvad du ønsker at blive behandlet for. Hvis der er særlige forhold, fx hvis du er gravid, har gigt eller hjerteproblemer, er det vigtigt at du oplyser dette inden behandlingen, så vi kan tage højde for det.

Husk også på, at du altid skal opsøge en læge hvis du har mistanke om sygdom.

Adresse

Asian Star
Smallegade 20B
2000 Frederiksberg

Kort

Åbningstider

Alle dage 9:00 - 21:00
Vi anbefaler tidsbestilling

Deling